Turisme, kultur og fritid
Det faglige tema omfatter elementer som events, oplevelser, entreprenørskab, kunst og kultur. Du vil arbejde med kreative processer, opbygning, pleje og udvidelse af netværk og med kulturproduktionens forskellige elementer: Idégenerering, research, planlægning, markedsføring/PR, produktion, afvikling, servicering og nedlukning/evaluering. Undervisningen er kendetegnet ved arbejde i miljøer og faciliteter med produktion af kultur, serviceydelser, oplevelser og varer – og med anvendelse af arbejdstøj, værktøj, redskaber og udstyr.