I august starter der et nyt tema i Struer. Det bliver nemlig muligt at gå på det faglige tema Kommunikation og medier. Vi glæder os!
Medie- og kommunikation er et værkstedsfag og tilbydes dig med særlig interesse for fagområdet. Faget er i høj grad produktions- og projektorienteret, og søger gennem en alsidig årsplan at tilgodese fagspecifikke samt almene skolefag og dannelsesområder.
Der tænkes helhedsorienteret og differentieret idet en opgave kan have flere løsninger, samt løses på flere medieplatforme.
Hovedtanken er, at du vil være en del af et hold, som fungerer som en produktionsenhed med interessefelter, der dækker alle medietyper. Der kan være tale om reklamefilm, avisartikler, interviews eller andre nyhedsfeatures, sociale medier, app- og programudvikling, hjemmeside/blogudvikling, fotokampagner mv.
Der lægges især vægt på dit og holdets initiativ og ideudvikling.