Er du i tvivl om, hvad du vil og kan? På FGU Skolen får du overblik, motivation og retning. Her bliver du klar til uddannelse og job.
Din vej til
uddannelse og job
FGU er en ny uddannelse for dig, der er under 25 år, og som har brug for et samlet uddannelsestilbud for at blive klar til en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller et job. FGU varer op til to år, og du kan sammensætte uddannelsen efter dine interesser, ønsker og behov.
Du kan tage din uddannelse på vores skoler i Holstebro, Lemvig, Skive eller Struer. Her giver vi dig et godt overblik over dine muligheder. Du vil opleve, at du kan tale med din lærere om dine fremtidsdrømme, så I sammen kan tilpasse dit forløb på FGU Skolen.
Det særlige ved FGU er, at du her får muligheden for at lære både med hænderne og hovedet. På FGU Skolen har vi et godt miljø med mange sociale aktiviteter.
En uddannelse, der er tilpasset dig
En plan, der skal føre dig videre mod en uddannelse eller et job, du kunne tænke dig
Mulighed for at lære med både hænder og hoved
En skole tæt på med et godt fællesskab
Mulighed for at gennemføre en uddannelse
Mulighed for at gå til prøve på 9. klasseniveau eller højere
Mulighed for at blive rustet til en ungdomsuddannelse
Skoleydelse, mens du er elev hos os
Rabat på din offentlige transport
Et gratis og sundt måltid hver dag på skolen
Som elev på FGU Skolen får du et studiekort hos Studiz. Spørg evt. din kontaktlærer eller administrationen.
Du får et ungdomskort, der giver dig rabat på offentlig transport mellem din skole og din bopæl.
Du kan spørge din vejleder i kommunen om, hvordan det fungerer.
Dine fordele med ungdomskort
Rejs ubegrænset mellem din bopæl og FGU Skolen
Rejs ubegrænset i dit eget takstområde, dvs. den farvekode, som dækker din bopæl
Rejs på tværs af takstområder til reduceret pris
Rejs på tværs af takstområder med tog og få rabat på togbilletter i hele landet
Ungdomskortet gælder, så længe du er elev hos os
Du får skoleydelse, når du går på FGU Skolen. Din skoleydelse bliver udbetalt sidste hverdag i måneden. Du betaler skat af din skoleydelse.
Under 18 år
400 kr. pr. uge før skat
Over 18 år, hjemmeboende
692 kr. pr. uge før skat
Over 18 år, udeboende
1604 kr. pr. uge før skat
Forsørgertillæg, enlig
1.566 kr. pr. uge før skat
Forsørgertillæg, ikke enlig
624 kr. pr. uge før skat
Vi serverer mindst ét sundt måltid hver dag, når du er på skolen.
Maden er gratis.
Elever fra det faglige tema Mad og ernæring laver maden, som vi spiser sammen i fællesskab.
Du har måske flere spørgsmål om FGU? De fleste svar finder du nemt blandt vores FAQ.
Kontakt din
UU-vejleder
Vil du høre mere om dine muligheder på FGU Skolen, så kontakt Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i din kommune.
Træffetid mandag-fredag 8.00-15.00
Skivevej 112
7500 Holstebro
H C Ørsteds Vej 3
7800 Skive
Jernbanegade 8
7600 Struer
CVR-nummer 39815451
EAN-nummer 5798000561717