Skip to main content
  • Pressemeddelelse

    28/03-2023
FGU Skolen
Ny direktør for FGU Skolen HLSS er fundet. Efter en grundig ansættelsesproces med et stærkt ansøgerfelt på 32 kandidater, har et enigt ansættelsesudvalg og bestyrelse valgt Karin Jeppesen, 51 år som ny direktør for FGU Holstebro, Lemvig, Skive og Struer pr. 1. maj 2023. Hun afløser skolens konstituerede direktør Stine Esther Christensen. Karin Jeppesen er begejstret for sin nye stilling: – Jeg glæder mig først og fremmest til at lære organisationen og de ansatte at kende. Og så er jeg utrolig stolt, men også ydmyg over for den opgave, jeg har sagt ja til. Det er en stor glæde for mig at blive direktør i FGU, hvor jeg kan bidrage til at ruste FGU-målgruppen fagligt, personligt og socialt til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i varigt job. – FGU Skolen HLSS er en spændende skole, hvor jeg får lov til at bruge de mange års erfaringer jeg har fra ledelse, aktivering, rehabilitering og undervisning. Som ung har jeg selv haft brug for et ekstra skub, inden jeg kom i gymnasiet og jeg husker især én underviser på produktionsskolen, der fik mine øjne op for, at jeg havde et større potentiale, end jeg selv var klar over. Karin Jeppesen er uddannet cand.mag. i nordisk sprog og filosofi, og har efterfølgende arbejdet med personale, økonomi og ledelse. Hun kommer fra en stilling som uddannelsesleder på Holstebro Tekniske Gymnasium, UCH. Inden da havde Karin en karriere både i den private og offentlige sektor. Blandt andet som afdelingsleder på Rehabiliteringen i Region Midt og som konsulent ved Jobcenter Århus og det private konsulentfirma Ramsdal. I sin karriere har Karin altid fokuseret på at udvikle de tilbud, hun var en del af. – Den nye direktør får et stort ansvar for at inddrage medarbejderne i udviklingen af FGU. Institutionen skal udvikles med respekt for, at FGU-skolerne i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer får en endnu større sammenhængskraft. Samtidig skal det sikres, at eleverne oplever helhed og sammenhæng i uddannelsesforløbet, siger bestyrelsesformand Jens Lønberg Pedersen. Det bliver også vigtigt, at den nye FGU-direktør indgår i et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv, de faglige organisationer, ungdomsuddannelserne og de fire kommuner, så indsatsen for at få de unge videre bliver styrket på tværs. Bestyrelsesformand Jens Lønberg Pedersen har store forventninger til den nye direktør: – Vi har valgt at ansætte en direktør, der har solid erfaring inden for uddannelsessektoren. Karins kompetencer og erfaringer viser tydeligt, at hendes profil matcher direktørstillingen. Koblet med hendes store motivation for jobbet, er et enigt ansættelsesudvalg overbevist om, at hun er den rette. Jeg glæder mig meget til samarbejdet og til at byde Karin velkommen ved en reception, hvor vi også ønsker at sige tak til Stine Esther Christensen for den fornemme varetagelse hun har udvist som konstitueret direktør. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Bestyrelsesformand Jens Lønberg Pedersen 2253 5377 Ny direktør for FGU HLSS Karin Jeppesen, 6077 8078

Kontakt os

Ring 9610 9600
Skriv post@fguskolen.dk 
Sikker mail sikkerpost@fguskolen.dk

Træffetid mandag-fredag 8.00-15.00


FGU Skolen Holstebro

Birkehøj 1
7500 Holstebro

FGU Skolen Lemvig

FGU Skolen Skive

H C Ørsteds Vej 3
7800 Skive

FGU Skolen Struer

Jernbanegade 8
7600 Struer


FGU Skolen HLSS

CVR-nummer 39815451
EAN-nummer 5798000561717