Tale fra FGUs bestyrelsesformand:
Kære bygherre, kære arkitekt, byggerådgiver, totalentreprenør og underentreprenører, Karin, administration, ledelse, lærere og elever i FGU.
I dag holder vi rejsegilde og der er virkelig noget at holde gilde for. Jeg var med til at presse på beslutningen om, at give FGU lov til at bygge et stort bæredygtigt håndværkerhus med de mest fornemme faciliteter til de unge her i området.
Jeg hedder Jens Lønberg, er politiker og sidder i bestyrelsen som formand.
Karin og jeg har arbejdet meget med denne smukke bygning.
Vi blev tilbudt flere projekter med valgte at gå med Gjørtz-Andersens tegning, fordi den har det udtryk, vi tror på kan blive den signaturbygning, som FGU mangler.
FGU Skolen valgte at få Peter Dahl Henriksen til at tegne og bygningskonstruktør Ivan Jensen og ingeniør Bent Moesby til at holde Chris Lehmann Andersen i ørene. Det er nemlig IBG, som er totalentreprenør på byggeriet.
Moesby siger, at samarbejdet går upåklageligt. De ringer, skriver og holder byggemøder hver 14. dag for at følge planen eller som vi siger: passe på tid og penge. Det er de indtil nu, lykkedes med.
Nu er der rejst spær i limtræ, der er ovenlysvinduer i det meste og vi venter på, at byggeriet bliver færdigt den 1.8. Her skal der undervises i Byg, bolig og anlæg og industri. Her i området er der nemlig over tre gange så meget metalindustri, som i det øvrige Danmark.
Så bestyrelsen og FGU glæder sig til at modtage et flot fejlfrit byggeri til tiden og til prisen. Budgetrammen holdes, tidsplanen holdes og det skrider planmæssigt frem.
FGU er mere end en uddannelse. Det er en vej frem for unge, der har brug for et ekstra skub, en ny retning eller en stærkere tro på egne evner. Her får de ikke kun faglige kompetencer, men også modet til at tro på sig selv. Vi ved, at vi i Danmark har brug for dygtige unge, der kan arbejde med hænderne, tænke kreativt og finde løsninger i en verden, der hele tiden forandrer sig. Og det er præcis det, vi sammen skaber her.
Men et hus alene gør det ikke. Det er jer – Ledelsen, lærere, medarbejdere og unge – der er sjælen i FGU. Uden jer ville bygningen bare være tomme lokaler. Det er jeres engagement, jeres indsats og jeres fællesskab, der gør dette sted til noget helt særligt.
Med dette nybyggeri får vi moderne rammer, hvor vi kan udvikle endnu stærkere undervisning, skabe nye værksteder og give de unge den bedste start på deres videre rejse. Vi bygger ikke bare vægge – vi bygger fremtiden.
Stort tillykke til jer, til os alle sammen.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sende en tanke og en stor tak til Stine Esther Christensen, der har udført et stort arbejde i dette projekt.
Hun er desværre sygemeldt, men vi håber hun snart bliver rask og kommer tilbage.
Som bestyrelsesformand, kan jeg i dag, tage et stort dybt lettelsens suk. Det hele går efter bogen, den drejebog vi lavede for snart to år siden i foråret 2023.
Det gør mig naturligvis glad at se det hele gå så godt på skolen, hvor eleverne i fremtiden kommer til at trives endnu mere. For som FGUs direktør Karin så ofte siger: Vi gør det for eleverne, hvor lærernes stærke engagement får det til at lykkedes.
Stort tillykke til os alle.






