Forfatter: Tina Storm
Et nyt samarbejde har set dagens lys i Holstebro.
Eleverne fra 3 faglige temaer er gået sammen i et nyt, stærkt fællesskab, hvor forskellige læringsmål arbejder sammen i et spændende projekt. Eleverne fra Omsorg og sundhed, Musisk og kunstnerisk produktion og Byg, bolig og anlæg arbejder med design, kreativitet og indretning. Projektet startede op lige efter ferien og holdet har været i den kreative boble lige siden. De har bl.a. stiftet bekendtskab med SketchUp, været på inspirationstur til Formland, arbejdet med designidéer til optimering af skolens fysiske rammer og sprunget forslag til et nyt pauserum til gavn for alle skolens elever. Der arbejdes både praktisk og teoretisk – og også grundfagene bindes på. Vi glæder os så meget til at følge progressionen.
Tobaksfri skoletid
Pr. 31/7 er tobaksfri skoletid et lovkrav på alle ungdomsuddannelser. Dette gælder på og uden for skolens område. Forbuddet omfatter alle former for tobaksprodukter, inklusiv snus og e-cigaretter, og er gældende for både elever og ansatte.
Ferie i uge 28-30
FGU Skolen går på sommerferie i dag. Vi ønsker alle en dejlig sommer, og vi ses i uge 31. Første skoledag for fortsætterelever er onsdag d. 4. august. Første skoledag for nye elever er mandag d. 9. august. Vi glæder os til at se jer alle.
Kærlig hilsen os alle på FGU Skolen
Salg af bygninger
Bygningerne er solgt.
Se med i vores video
Vi har over noget tid arbejdet på en video, hvor vi fortæller om skolehverdagen hos os. Mange har hjulpet i processen – særligt alle vores skønne elever. Tusind tak for hjælpen til jer. Hør med i videoen, hvor de fortæller om deres skolehverdag på FGU Skolen.
Nyt pr. 2/8-21
På vores skoler i Holstebro og Skive bliver det nu muligt at gå på et hold, hvor dansk som andet sprog er i fokus sammen med matematik. Vi kalder det Basis DSA. Holdene starter d. 2/8-21. Der kommer mere beskrivelse her på hjemmesiden snarest.
Vild med vilje!
Vi byder naturen velkommen!
Eleverne på Miljø og genbrug i Skive arbejder med et forløb omkring bæredygtige haver, og hvordan man kan forøge biodiversiteten i et område.
Vi har indledt et samarbejde med Rent Liv Skive, som arbejder for grønne handlinger i fællesskaber.
Vi kom derigennem i kontakt med en virksomhed, som hedder Scanbag, som gerne ville give plads til naturen på deres grønne arealer foran virksomheden.
Vi holdt et møde med firmaet og fremlagde vores ”VILDE” planer for deres grønne områder. De synes, det lød fantastisk, og nu har vi etableret og sået dele af området til med et væld af danske, hjemmehørende blomster, som bliver til stor gavn for insektlivet og øjet.
Vi glæder os til at se det hele gro vildt.
Som formidling af hvorfor græsset og blomsterne nu gror vildt ved virksomheden, har vi designet et banner, så forbipasserende kan se, at det er ‘Vild med vilje’.
Miljø og genbrug er aktivt gået ind i kampen for at forbedre biodiversitet, og i fællesskab med andre institutioner og virksomheder i Skive kommune deltager vi i konkurrencen om at blive Danmarks vildeste kommune.
Nyt i Struer
I august starter der et nyt tema i Struer. Det bliver nemlig muligt at gå på det faglige tema Kommunikation og medier. Vi glæder os!
Medie- og kommunikation er et værkstedsfag og tilbydes dig med særlig interesse for fagområdet. Faget er i høj grad produktions- og projektorienteret, og søger gennem en alsidig årsplan at tilgodese fagspecifikke samt almene skolefag og dannelsesområder.
Der tænkes helhedsorienteret og differentieret idet en opgave kan have flere løsninger, samt løses på flere medieplatforme.
Hovedtanken er, at du vil være en del af et hold, som fungerer som en produktionsenhed med interessefelter, der dækker alle medietyper. Der kan være tale om reklamefilm, avisartikler, interviews eller andre nyhedsfeatures, sociale medier, app- og programudvikling, hjemmeside/blogudvikling, fotokampagner mv.
Der lægges især vægt på dit og holdets initiativ og ideudvikling.
Kreativitet i højsædet
I Holstebro gågade er eleverne på Musisk og kunstnerisk produktion i færd med at udstille portrætter, som de har arbejdet med i undervisningen. De har selv været med til at indrette lokalerne, da Holstebro Handelstandforening og Holstebro Udvikling har hyret holdet til opgaven. Derfor er eleverne også førsteudstillere. Kig forbi i Nørregade 13, 7500 Holstebro.
I kan se mere på skolens facebookside:
https://www.facebook.com/fguskolen
Så må vi mødes igen
Kære elever og samarbejdspartnere.
Så må vi mødes igen, og vi glæder os til at se jer inde på skolerne – selvom det er med begrænsninger. Vi skal selvfølgelig stadig hjælpe hinanden med at leve op til sundhedsmyndighedernes anbefalinger, så vi alle får en tryg og god start.
I har alle modtaget besked i e-Boks med mere information om den kommende start.
Vi glæder os til, at skolerne igen summer af liv, og af alt hvad I bidrager med.
Der vil også være muligheder for besøg og rundvisninger på vores skoler for kommende elever (gennem UU) – dog igen under helt særlige forudsætninger.
//FGU Skolen